stille anelser

  stille anelser

  du aner dem komme snigende

  som dårlige vaner

  der skræmmer de fleste

  væk

  stille anelser

  du lægger mærke til

  i det tomme mellemrum i hverdagen

  fyldt op med glemte længsler

  når akkurat at tænke de glemte tanker

  alt imens hovedet lagt på skrå i blødt lys

  klokken igen for mange

  stille anelser

  går mod flokken af tomme skikkelser

  ignorer hvad du mærker

  for følelsers mening er kun din egen forstand

  hverdagen igen en undskyldning

  så meget at gøre

  livets stilstand i gøremålene

  tysser dine tanker ihjel

  stille anelser

  i en drøm er de mere

  tydelige stille

  i virkelighedens hverdag ubevidst valgt fra

  tydeligst aner du

  stille anelser

  i for mange sagte ord

  luften igen for tyk

  og du ønskede tankerne for dig selv