gennem lyset

                            alt det 

                            ingenting

                            som fylder alting

                            bærer over med skraldet

                            dagen, du skulle gøre dig klar

 

                            alting ses gennem lyset

                            du venter på

erstatter din længsel

alt for ofte

erstatter du

noget der ligner

minder dig om

hvad du engang følte rigtigt

 

fordi du ikke tænkte

tankerne nok

 

voksende længsel

bider sig fast

som samvittighedens dårlige ry

aldrig slipper

 

når fortiden fører dig tilbage

hvor du følte du følte det rigtigt et øjeblik

kaster det ingen skygger

stille anelser

  stille anelser

  du aner dem komme snigende

  som dårlige vaner

  der skræmmer de fleste

  væk

  stille anelser

  du lægger mærke til

  i det tomme mellemrum i hverdagen

  fyldt op med glemte længsler

  når akkurat at tænke de glemte tanker

  alt imens hovedet lagt på skrå i blødt lys

  klokken igen for mange

  stille anelser

  går mod flokken af tomme skikkelser

  ignorer hvad du mærker

  for følelsers mening er kun din egen forstand

  hverdagen igen en undskyldning

  så meget at gøre

  livets stilstand i gøremålene

  tysser dine tanker ihjel

  stille anelser

  i en drøm er de mere

  tydelige stille

  i virkelighedens hverdag ubevidst valgt fra

  tydeligst aner du

  stille anelser

  i for mange sagte ord

  luften igen for tyk

  og du ønskede tankerne for dig selv

dagens stilhed

        

                            glemmer dagens stilhed

                            når du forføres af nattens mørke dyb

                            som tryllebinder i spindelvævstråde af noget

                            du når altid at sove fra

                            husker månen skinner mere hvidt

                            dagslyset skærer dine øjne blinde

                            nattens ro får dig til at glemme

                            dagens stilhed i travlheden

                            den evige susen af dagligdagslyde for ørerne

                            som lyden af jetmotoren

                            du kun har hørt én gang før

                            som stadig er det højeste du har hørt

                            mens dagens stilhed aldrig larmer nok

                            de fleste med noget i ørerne

                            og ingen har rigtigt oplevet 

                            stilhed

                            i mere end

                            hvad pauserne tillader

refleksioner på gaden

    nu så jeg hvad du kunne

    tanken ikke tænkt før

    du pludselig stod klar

    med refleksionen af solen

    lysende om din skikkelse

    som om du lagrede energi

    og skulle sælge det til energiforladte mennesker

    af den slags som har læst at sollys er farligt

    i for store mængder

 

   jeg tænker stadig

   om de kunne klare dig

   og dog er håbet anderledes

   for du er jo født sådan

                     og refleksionerne ses stadig på gaden

                                                                          når du går

                                                                                       folk er begyndt at vende sig om

 

                                                                                                            det er begyndelsen du starter

pause i lyset

   

    på gaden lyser hånden op

    på benet, låret af en pige

    lyset skarpt skærer daglig ømhed frem

    pause samler familien

    i lyset i Hamborg

    lånt tid blandt fremmed kultur

    set fra landet nordpå med fokus

    på vejret, lyset

                     fordi vi savner de lyse tider