glemmer dagens stilhed
når du forføres af nattens mørke dyb
som tryllebinder i spindelvævstråde af noget
du når altid at sove fra
husker månen skinner mere hvidt
dagslyset skærer dine øjne blinde
nattens ro får dig til at glemme
dagens stilhed i travlheden
den evige susen af dagligdagslyde for ørerne
som lyden af jetmotoren
du kun har hørt én gang før
som stadig er det højeste du har hørt
mens dagens stilhed aldrig larmer nok
de fleste med noget i ørerne
og ingen har rigtigt oplevet
stilhed
i mere end
hvad pauserne tillader
Ingen kommentarer:
Send en kommentar