tiden er længslen
mod øjeblikke
af lykke
lørdag den 28. maj 2011
torsdag den 26. maj 2011
stilhedsfald
jeg falder for stilheden
og den falder for mig
på dagen roen tog pladsen
fra alt det jeg ikke ser
med åbne mættede, dagligdagsøjne
som i vante omgivelser
ser gennem lyset, der altid falder det samme sted
som jeg kigger på
men ikke falder nok for
før tanken indhenter
hvad jeg glemte at se
glemmer ikke tiden
tiden
hvornår så du den
overså du igen klokken
du gik altid med uret
enten rundt om armen
nogle gange hængende om halsen
på væggen over døren kunne du holde øje
i lommen kunne du tjekke din telefon
på din computer lydløst i hjørnet
når du tog et billede fangede du også
ved mødet afsat
bestemt tid
resten af tiden
spildt på gulvet
tiden
hvornår lod du den være
onsdag den 25. maj 2011
dage med vind
på dage
hvor vinden
trækker skyerne
hen over himlen
i et langt, hurtigt træk
går benene med hastigere, længere skridt
og ansigtet vendt mod jorden
bringer folk indendøre
som venter på vinden lægger sig
så man igen kan gå oprejst
mandag den 23. maj 2011
næste nær fremtid
så sent det tidligt bliver mørkt igen
så meget lys at gå glip af
lader dig ikke trænge på
og ej heller kræve opmærksomheden
før den ene dag snart er datid
er den næste nær, nær fremtid
tirsdag den 17. maj 2011
at være hel
dagen du drømmer du vågner
eller vågner i drømmen på dagen
enhver given stilleståen morgen til aften
til morgen,
igen
står som en gammel mur bygget op af
tusinde af sten håndplukket fra jorden
for længe siden ordene slog kursen væk
hurtig på benene væk fra dit hjem og tilbage igen
i kort tid
i glemslens hav smider du alt overbord
og lader dig synke i noget så lysende tomt
som bare at lade stå til
mandag den 16. maj 2011
skyggelys
skyggespil
fra din hånd
lyset tager du i mod
velkommen i fraværet
velkommen i sene tider
du ikke når at være klar
i lysets lyse tid
skyggelys
fra din skikkelse
lader lyset styre dagens tempo
gerne gøre god tjeneste
du betaler aldrig kontant
for lyset bærer du kun med let hånd
søndag den 8. maj 2011
lys lader liv
en gang
alle gange
venter, beder du
alt før det der nu kom
intet synes at være på samme ståsted
jorden under dig bevægede sig
nu stod du på stedet
løftet op fordi du kunne se længere ud
alt føles mindre på toppen
overskuelsen skyller dig mæt af tørst og sult
livet går rundt på gaden i ens facon
luften bare blå uden ujævnheder
kan den pæne facade
skabt af naturen krakelere et meningsløst øjeblik
hvorom alting falmer bort
bæres væk af vinden
tørres ud af solen
mens lyset lader livet komme frem i stilhed
kun når mennesker fødes er der lyd
fredag den 6. maj 2011
sorte øjne
set i mørket
i lysskæret fra en gadelygte
to sorte øjne intenst stirrende
en anelse frygtløst henslængt på jorden
samtidig ængstelig bange i pupillerne
en fare er du
større
og ikke i øjenhøjde
bryder tavsheden med lyde af kald
og skræmmer dyret væk
du ikke kendte
mandag den 2. maj 2011
krav om tiden
det eneste
der rører dig
er tanken om
ikke at blive ramt
hellere vil du betale dig fra det
hellere vil du arbejde ekstra
slippe for sliddet
krybe lydløst gennemsigtigt forbi
alt du ikke kender
tiden må de ikke tage fra dig
den gode tid har du besluttet er fast
lever med en tidsplan bag ørene
dine skridt målrettet med kompas
hænderne lagt bag ryggen
snart vil du prøve at løfte nakken lidt
kravene
og kraven
skal du have væk
søndag den 1. maj 2011
ord i luften
det er som om
ordene du siger
ikke længere sætter sig i luften
som de havde for vane med
så mange ord du indeholdt på en stille dag
så meget du sagde
når pladsen viste sig åben
det er som om
du har sagt nok
som ordene er blevet spredt ud
både jorden og luften dyrkede du intenst
alligevel gjorde du ikke modstand
du tav mere
du sank længere væk
i tiden som ingen lagde mærke til
den var ikke blevet mærket
forskellen er lyset
var det lyset
der gjorde hele forskellen
du vidste ikke hvor skylden lå
i lyset så du alt det
du havde lagt i skyggen
Abonner på:
Opslag (Atom)