stilhedens skønhed

    af grundene jeg ikke kan se

    og ej heller forklare

    har vinden nu tabt sit lange pust

    og skyggerne forladt sin vante plads

    alt mens kortvarig,    p   l   e   t   v  i    s    glimt af     l    y   s

    lader blikket søge et stille håb

    i de mere falmende havblå øjne

    lader en hverken sort eller hvid himmel stå

                    

            ingen taber alt

                                      kun en dagdrømmer fortaber sig i    s  t  i   l  h  e  d  e  n  s    skønhed

                                     

på hæld

                             dagene, som hælder

                             ned i forsvindende lyspunkter

                             at forstå tidspunktets kommen

                             gør alting nemmere i lavt tempo

                             en uro af længsel alle kender

                             og vi prøver at indhente de spildte timer

                             mens vi i stilheden søger svarene

                                       og ansigtet, øjnene hældende hviler

                                                                            som dagen, vanernes grå masse

                             fyldt op ad lyster, lysende 

                             fra et stærkt indefrakommende lys

                             som blænder tankerne

                             i   m i l l i o n v i s   af mindre   s t y    k     k        e          r

                             der ses mens alting blinker

 

                             og stjernehimlen er tæt,

                                                                 tættere på.