stilhedens skønhed

    af grundene jeg ikke kan se

    og ej heller forklare

    har vinden nu tabt sit lange pust

    og skyggerne forladt sin vante plads

    alt mens kortvarig,    p   l   e   t   v  i    s    glimt af     l    y   s

    lader blikket søge et stille håb

    i de mere falmende havblå øjne

    lader en hverken sort eller hvid himmel stå

                    

            ingen taber alt

                                      kun en dagdrømmer fortaber sig i    s  t  i   l  h  e  d  e  n  s    skønhed

                                     

på hæld

                             dagene, som hælder

                             ned i forsvindende lyspunkter

                             at forstå tidspunktets kommen

                             gør alting nemmere i lavt tempo

                             en uro af længsel alle kender

                             og vi prøver at indhente de spildte timer

                             mens vi i stilheden søger svarene

                                       og ansigtet, øjnene hældende hviler

                                                                            som dagen, vanernes grå masse

                             fyldt op ad lyster, lysende 

                             fra et stærkt indefrakommende lys

                             som blænder tankerne

                             i   m i l l i o n v i s   af mindre   s t y    k     k        e          r

                             der ses mens alting blinker

 

                             og stjernehimlen er tæt,

                                                                 tættere på.

                   

glemt lys

                       vilde øjne 
                          maler dybe strøg 
                          af bristede tider til side

                         i den opløftede vind
                                                 glider en tæt tåge 
                                                                               efterlader svundne tanker

                                                                          påny er begyndelsen igen 
                                                                                    utæmmet og        
                                                                                                           f   r   i    
                                                                         med stikken af fravær af handling
                                                                                                              lader lyset b l ø d e hen

en vind

   

    jeg ser dem komme 

    nær, nærmere

    vindstødene du sender

 

    over dit ansigt

    blæser en køligere vind 

    indrammer skikkelsen din i toner

    fra en lys

    og mindre

                       b l  å  , b  l  å    h  i  m  m  e  l

ventetid

                            dine ord hober sig op

                            og endnu mere

                            til en uformbar masse 

                            fordi du vil gemme nogle 

                            til øjeblikkene

                            du ved kommer

                                             i lyset af et ret øjeblik

mod lykke

                            

                            tiden er længslen 

                            mod øjeblikke

                            af lykke

stilhedsfald

       

                             jeg falder for stilheden

                             og den falder for mig

                             på dagen roen tog pladsen

                             fra alt det jeg ikke ser 

                             med åbne mættede, dagligdagsøjne

                             som i vante omgivelser

                             ser gennem lyset, der altid falder det samme sted

                                                                                                          som jeg kigger på

                                                                                              men ikke falder nok for

                                                                                    før tanken indhenter 

                                                                                                         hvad jeg glemte at se