det er som om
ordene du siger
ikke længere sætter sig i luften
som de havde for vane med
så mange ord du indeholdt på en stille dag
så meget du sagde
når pladsen viste sig åben
det er som om
du har sagt nok
som ordene er blevet spredt ud
både jorden og luften dyrkede du intenst
alligevel gjorde du ikke modstand
du tav mere
du sank længere væk
i tiden som ingen lagde mærke til
den var ikke blevet mærket
Ingen kommentarer:
Send en kommentar